|
DinKretaferie blev stiftet af Karen Helsted i 2000 som siden 1990 har boet fast på Kreta i den lille landsby Maroulas. I 1993 blev Karen gift med Michalis som er født og opvokset på Landstedet i Maroulas. Dette blev begyndelsen på et dybt indblik i det græske liv og traditioner samt ikke mindst etableringen af lokale kontakter, som i dag mange år efter, er en uundværlig del af DinKretaFeries formidling af boliger til udlejning og salg. Karen er græsk autoriseret ejendomsmægler. E-mail: Karen@dinkretaferie.dk Mobil :00306977590096
DinKretaferie formidler udelukkende udlejning af ferieboliger, hvor vi personligt kender ejeren særdeles godt - og på den måde, kan mange problemer under opholdet udelukkes, og skulle der opstå mangler, så har vi på den måde, de bedste forudsætninger for at løse disse.
Karen kan altid kontaktes telefonisk under hele opholdet ! |
  Vil man besøge Karen og hendes mand Michalis landsted med panoramaudsigt, hvor Karens mand Michalis har en lille servering af lokale produkter så ligger tavernaen i landsbyen Maroulas - (den samme vej mod Arkardi klosteret ved Rethymnon) Spørg efter Taverna Katerina - da vi ligger "lidt gemt" (vi holder som regel "siesta" mellem 15.00-17.00) Tlf. nummer til Katerina Taverna er:2831071627. Vil man smage vores eget lamme/gede eller kaninkød så ring og lav en forud bestilling. Har I noget der skal fejres? så kan vi også lave en lokalt landsbyarrangement. Vores egen feriebolig Katerina kan ses påwww.dinkretaferie.dk/maroulas/katerina.htm |
| Lidt praktisk ved leje af ferieboliger
Transport: Skal der bruges Taxi fra/til lufthavnen, så kontakt os en uges tid inden afrejse og en områdekendt taxi chauffør vil modtage jer i lufthavnen. Vælger I at leje bil fra lufthavnen, sender vi en udførlig kørevejledning, om hvordan man kommer til ferieboligen. Husets ejer vil normalt være til stede ved ankomst til boligen, med mindre andet er aftalt.GPS er endnu ikke særlig brugt på Kreta og især ikke i de mindre landsbyer.De kan ofte bruges i forbindelse med de store byer men kan ikke anbefales hvis man skal finde en bolig for første gang og især hvis det er efter mørkets frembrud! Det er nu blevet muligt at komme med offentlig bustransport fra chania lufthavn til selve Chania by -dette tager ca 30 min og koster i 2011 2.30 euro se tiderne her http://bus-service-crete-ktel.com/timetabledet.php?line=32&lg=2 . Fra Chania busstation er der forbindelser til de fleste små og større byer på Kreta se busforbindelserne fra Chania her:http://bus-service-crete-ktel.com/timetable.php
Booking af feriebolig Gælder for det antal personer, der er nævnt i bookingbekræftelsen på bookingtidspunktet. Hvis der ønskes tilføjelse, af flere personer, kontakt Karen, så der kan tilføjes disse i bookingen samt evt. ekstra omkostninger. Boligen er normalt til disposition fra kl.12.00 på ankomstdagen når det er lejligheder og ca fra ved 13-14.00 tiden ved villaer og huse afhængig af hvilken tid at tidligere gæster har forladt villaen.Normalt forlades boligen senest kl. 12.00 ved lejligheder på afrejsedagen samt ca samme tid ved villaer og huse.Dinkretaferies udlejere har altid en optimal service mht afrejsetidspunkt og derfor vil udlejerne altid forsøge at man kan beholde boligen længere om nødvendigt hvis det kan lade sig gøre udfra ankomst tidspunkter for kommende gæster da boligen jo skal gøres klar og ren inden disses ankomst. I lejen er inkluderet elektricitet, sengelinned, håndklæder (ikke til strandbrug) og rengøring. Der er mindst rengøring 1 gang ugentligt og samtidig skift af sengetøj og håndklæder. Hvis der forårsages skader på noget i boligen, kontakt Karen på Kreta, så der kan afklares et evt. erstatningsspørgsmål med ejeren inden afrejse. Ved bestilling betales et depositum på 40-60% af hele lejebeløbet -afhængig af hvilken bolig man har bestilt (bestiller man en villa er depositum højere end på lejlighederne). Restbeløbet betales direkte i euro til udlejeren på Kreta eller overføres til bankkonto 40 dage før ankomst, afhængig af hvilken feriebolig man bestiller.Man modtager en bekræftelse på bestillingen samt en ny bekræftelse når depositum er betalt.
Udstyr i ferieboligerne; Alle ferieboliger vil være udstyret med tæpper, sengetøj og håndklæder, med mindre andet er anført. Sydpå kan det hænde at udstyr såsom køkkengrej og andet kan lide under de mange besøgende, eller være af forskelligartet farve og faconer - Tag det med et smil - og kontakt ejeren ved mangler - Brug ikke hele ferien på at mangle f.eks. et tæppe eller nok bestik til hele familien. ''Mentaliteten sydpå er anderledes, og "små" ting i hverdagen tages ikke så "tungt'' som i Danmark.Som regel skal opvaskemiddel -karklude og viskestykker selv medbringes. Strømsvigt forekommer af og til i højsæsonen .Ved strømsvigt kan den elektriske vandvarmer af gode grunde ikke varme det kolde badevand op, hav derfor tålmodighed - da det resterende vand er opvarmet af solenergi. Husk ! at slukke alt lys når boligen forlades, strøm er en mangelvare.
Afbestilling: Det er muligt at tegne rejse og afbestillingsforsikring hos www.Gouda.dk eller www.europaeiske.dk. |
|
| Ansvar: Din Kreta Ferie bestræber sig på at give optimal service, for at jeres ferieophold bliver så behageligt som muligt. Skulle der mod forventning opstå uforudsete hændelser, som ikke er mulige at rette op på undervejs, kan der sendes en reklamation direkte til Din Kreta Ferie. Din Kreta Ferie påtager sig ikke ansvar for forringelse af jeres ferieophold, når dette skyldes klimatiske forhold, samt lokale bestemmelser (f.eks. badeforbud, vandmangel, lukning af pool, strømsvigt, forstoppelse af lokale afløb eller kloak, samt evt. forekomster af insekter). |
|