|
Villa Andreas er bygget i 2005 og med dens korte beliggenhed til både strand, indkøb, spisemuligheder samt ikke mindst den meget charmerende by Panormo, gør den et perfekt udgangspunkt for, at opfylde den store families individuelle behov. Villaen giver mulighed for i alt 10 sovende personer. Er man blot 6 personer - så er villaen således indrettet, at man kan leje villaen med 3 soveværelser i stedet og dette til en mindre pris. Der er 3 etager i villaen - på den øverste etage er der et hyggeligt indrettet spisehjørne, ved siden af det moderne køkken, som er udstyret med alle moderne faciliteter bl.a. microovn og opvaskemaskine. Ved siden af spisestuehjørnet er en trappe op til endnu et niveau hvor der er en dejlig opholdstue med sofaer. Herfra er der udgang til en veranda med havusigt. På denne etage er der et soveværelse med eget bad og toilet. Privat balkon med delvis udsigt til havet. Derefter er der 2 andre soveværelser også med egen privat balkon. Et stort moderne badeværelse med den nyeste form for "hydro massage". På etagen derunder, er der et stort opholdsrum med store glasvinduer og døre som fører ud til poolområdet, med parasoller og en udendørs bruser. Opholdsrummet har desuden mulighed for 2 ekstra opredninger. Ved siden af opholdsrummet er der et badeværelse med bruser og toilet. Et mindre tekøkken samt et bord og stole - gør dette rum til et perfekt sted, når man bruger tiden omkring poolen. Fra opholdsrummet er der en trappe ned til de sidste rum -som er et soveværelse samt et rum med 2 senge. Fra opholdsrummet er der et par trin ned til det sidste værelse som har 3 senge samt badeværelse. Her er der iøvring egen udgang/indgang til den anden side af villaen. |