|
Maisonet: Charmerende og meget forskellige størrelser maisonetter som består af 2 etager og med plads til enten 2 -3 -4 eller 5 personer,
Maisonetterne har alle en hems på 1 etage med soveplads til 2 personer og nedenunder er der ekstra seng(e) thekøkken og opholdsrum.
Den hyggelige gårdhave fungere som fælles veranda og balkon som man kan se på billederne -hvor man kan sidde og nyde udsigten ud til havet. Der er dog fra nogle af maisonetterne havudsigt fra vindue. Alle er udstyret med ac,hårtørrer,satelit tv samt veludstyret køkken med bla kogeplader -ovn -kaffemaskine og elkedel. | |
 |
  |

|
Lejlighed Der er blot en lejlighed og denne er beliggende i stueetagen og består af et soveværelse med vindue ud mod havet,badeværelse samt opholdsrum -veludstyret køkken samt ekstraopredninge i opholdsrummet og hvorfra der er udgang til den meget lille balkon (lige plads til bord med 4 stole) som vender ud mod gaden og har havudsigt (se billedet) og udsigt til en iøvrigt dejlig taverna som har samme ejer som boligerne.
Lejligheden er udstyret med ac,hårtørrer,satelit tv samt veludstyret køkken med bla kogeplader -ovn -kaffemaskine og elkedel. | |
 |
 |
 |
Suiten er den største af boligerne og på 165 m2 og den med den flotteste panorama udsigt over det dejlige Middelhav fra den rummelige veranda.
3 soveværelser alle med balkon og havudsigt samt 2 badeværelser,hvoraf det ene har jacuzi hydro massage,stort opholdsrum med dejlig plads og udgang til den store veranda.
Køkkenet er veludstyret men meget lille! Der er dog rigelig plads til spisehjørne dels på verandaen eller den store stue.Der er ac i alle værelser. Køkkenet består af bla kogeplader -ovn -køleskab -kaffemaskine -elkedel og desuden findes vaskemaskine i boligen.
| |
 |
 |
 |
I underste etage,er receptionen og det hyggelige fælles rum med tv hjørne og serveringsted.Her er der mulighed for at få morgenmad samt andre måltider i løbet af dagen.Herunder billede af fællesrummet samt området udenfor Kaptajnens boliger.
Panormo: Holder man ferien i Panormo - er der ingen tvivl om, at her er der lidt for enhver smag og behov. Vandsports muligheder -fisketure, snorkling, dykning, kanoture og vandcykling og er man til det lokale landsbyliv - er en gåtur rundt i selve Panormo en oplevelse værd!Her kan man endnu finde en gammel traditionel slagter, bager, købmænd samt en stort udvalg af spisesteder og cafeer. Alt dette i gå afstand fra lejlighederne. Den lille sandstrand ligger blot 1 minuts gang fra lejlighederne.Det skal gøres opmærksom på,at stranden er meget lille og især om sommeren med en del mennesker.Der findes anden strandmulighed ca 200 meter vest for Parnormo.
Herunder lidt stemningsbilleder fra byen:
Kommentar fra tidligere feriegæster i Kaptajnens boliger:
|
Hej Karen. Tak for et hyggeligt besøg på jeres dejlige landsted! Jeg lovede dig jo at jeg ville skrive lidt om mine oplevelser i Panormo, (ved jo ikke helt hvad du vil vide!) så her er lidt stof om nattelivet og restauranter, der er værd at besøge. For det første er Panormo en rigtig hyggelig lille by at være i. De lokale er utroligt imødekommende og venlige, selvfølgelig ikke mindst på restauranter og i butikker:), men jeg vælger nu at tro at deres venlighed rækker ud over forretning! Vi mærkede en rigtig god og original atmosfære specielt på én restaurant lige skråt overfor Captain's House, "Porto Paradiso", hvor vores vært viste sig fra en meget humoristisk, gavmild og festlig side. Han er ikke en af dem, der nærmest flår sine kunder ind, han gør det med humor og glimt i øjet! Han drak Raki med samtlige af sine gæster, havde kommentarer til det meste og spillede godt op til sine ansatte, der ligeledes skabte en god stemning. Der blev kastet en tom flaske Raki til en tjener, der greb den, tog en fyldt og sendte den retur gennem luften, hvor den blev grebet og serveret for os. Så hvis man er til en anderledes aften med højt humør, er stedet her et besøg værd. Ligeledes er baren i samme restaurant et fedt sted at være. De har åbent "så længe der er spændende gæster", som bartenderen så fint udtrykte det. Her traf vi flere lokale, der alle meget gerne ville snakke og have os til at synge med på alle deres græske sange, hvilket var meget underholdende! Når man først har truffet de lokale, har man gode venner så længe man er på ferie, det er i hvert fald min oplevelse. Når man møder dem på gaden er det med håndtryk og "tak for i går"! Der ligger naturligvis flere hyggelige restauranter lidt længere oppe i byen, hvor der også er god stemning. Vi blev flere steder hevet med ind i køkkenet; så kunne vi se de friske råvarer, hvilket jeg ser, som et signal om at man er stolt af sit køkken og bestemt ikke har noget at skjule. Det var ret morsomt at stå seks mand plus tjener og kok (som regel moderen til ejeren af restauranten) i et meget lille køkken, og få gennemgået menuen i et roligt tempo. Et sted havde de slet ikke menukort.Alt i alt mange positive oplevelser mht. restauranter og mennesker. Grækerne her, synes jeg, er enormt gode til at få en til at føle sig velkommen og ønsket, og ikke blot fordi de vil hive penge ud af os!! Flere steder oplevede vi en gavmildhed, man ikke ser i Danmark; vi fik lidt ekstra drikkelse eller dessert på husets regning, eller af andre, der fx sad i baren. Bartenderen kunne også sagtens se bort fra at der manglede et par euro, hvis det indebar at man skulle have kortet frem. Så et par nøgleord om mentaliteten ville være; fleksibilitet, gavmildhed, humor, gæstfrihed, og mange flere dejlige ord i den retning! Jeg håber ikke, det er sidste gang, jeg får lejlighed til at se Grækenland fra den side! En fantastisk ferie! Hils din søde mand - og de lidt for kvikke høner!!!Mange hilsner Christoffer Mørk Mydtskov |
|
Hej Karen. Vi sidder og taler om sidste års sommerferie og kommer i tanke om, at vi aldrig fik sendt en tilbagemelding til dig. Så, -bedre sent end aldrig- . Vi var meget tilfredse med din vejledning om bolig til os (2 voksne med 3 børn på 22, 18 og 12 år) og fik hurtigt tilsendt nogle rigtig gode papirer/aftaler om bekræftelse og vilkår .Det var rart at opleve hvordan en internetaftale kan virke både personlig og vedkommende. Vi vidste ikke helt, hvad vi ledte efter som feriebolig, men det skulle i hvert fald være noget særligt. Vi glædede os utroligt meget til -Kaptajnens suite- og viste din hjemmeside med fotos til adskillige venner og kolleger. Boligen levede fuldstændigt op til vores, efterhånden, ret så store forventninger. Da vi kom frem, blev vi fuldstændig betagede over boligen og over beliggenheden, i den charmerende by. At bo lige i midten af det ægte græske miljø, i en smuk og spændende bygning og med en helt formidabel lejlighed, var en meget stor oplevelse. Vi havde en skøn uge og mærkede hele tiden, at det netop var noget særligt. Vi fik ikke brug for din assistance under opholdet, men det var rigtig rart at vide at vi ikke skulle tøve med at kontakte, hvis der var behov. Vi har været yderst tilfredse og sender derfor vores allerbedste anbefalinger om din Kretaferie.
Mange hilsner fra Ulla Pedersen og Bent Mollerup |
|