|
Panormo er en meget rolig by mht til turister. Der er meget få, så der er ikke trængsel på stranden, slet ikke hvis man vælger stranden øst for havnen.
Det er de små forretninger man skal bruge med fine varer. Specielt bageren er god. Helt klart et rigtigt sted, hvis man vil have lidt feriero.Eftermiddagen var varm og det var dejligt at tage en svømmetur på en af de 3 dejlige strande der findes inden for 10 min. gang.
Når solen var gået ned skulle vi bestemme os for hvilken af de ca. 10 til 12 restauranter der var at vælge imellem, vi fandt hurtigt de 5 som vi syntes var de bedste.
Smukke omgivelser – bugten i Panormo har det hele.
Meget tæt til en rigtig god og børnevenlig strand.
Meget kort afstand til indkøb – bager og slagter 1 minut, minisupermarked 3 minutter.
Der er selvfølgelig en form for turisme, men det er ikke så udpræget som mange andre steder på Kreta. Det lokale miljø præger helt klart landsbyen. Det store turisthotel er placeret et lille stykke fra selve Panormo.
Det er let og billigt at komme til Rethymnon med rutebil. Rethymnon er en hyggelig og spændende by, men naturligvis også meget ”turistet”. Det er en god idé at bevæge sig væk fra havne- og strandområdet og gå ind i den gamle bydel.
Det er for folk som ønsker, at bo i lokale omgivelser, roligt, ikke meget turist præget. Panormo er nok ikke for de unge der er til fest og farver, alligevel mødte vi unge mennesker som også så ud til at have en dejlig ferie. J. Hyggelig by, meget imødekommende lokalbefolkning, som virkelig åbner op og gerne fortæller når man spørg ind. Vi spiste stor set dagligt på 'Stavroula Taverna', og blev næsten ”adopteret” af værtinden. Via vores snak med hende, fik vi en del indblik i den almindelige græske borges liv.Meget interressant. Det var meget rørende da vi sagde farvel den sidste aften.. Birgitte Hansen & Familie august 2011 Måske bør skrives at boligen ikke er så egnet til børnefamilie,hvis man forventer der er mulighed for aktiviteter på stedet. Men det var ikke noget vi oplevede, kun en tanke vi gjorde os.
Konaki er en smuk og velholdt oase i en lille rolig og charmerende by. Det er det helt perfekte sted til dem, der søger ro og afslapning i en hyggelig og gæstfri atmosfære. Ejerne, Maria og Nikos, bor selv på stedet og vi bliver behandlet som deres personlige gæster. Samtidig er der ganske kort gåafstand til to gode sandstrande, til minimarked og til en halv snes hyggelige restauranter og cafeer. Byen er ikke fyldt af turister og påtrængende sælgere. For os var det den helt rigtige base for en hyggelig ferie tæt på det græske Kreta. Asbjørn Asmussen & Familie juli 2011
Panormo er en fin lille afslappet by mellem to store byer. Der er turister, men det er ikke overvældende. Strandende er rigtig gode og ikke overfyldte.Konakilejlighederne er rigtig fin standard, hyggeligt miljø og et rigtig rart og velkommende værtspar. De bedste restauranter fandt vi oppe i de mindre gader hos bla. Geronimo og Makis. Ane Vibe Jensen & Familie juli 2011
Panormo er et dejligt sted, hvis man vil opleve en by, som har bevaret sin lokale charme og stemning og alligevel gjort plads til turister. Byen er ikke overrandt, men der er liv og hyggelig stemning på stranden om dagen og på tarvernaerne og i gaderne om aftenen. Der er ingen, der står og ”hiver” dig ind for at spise og drikke, som du kan opleve i fx Rethymno. Man får lov at gå rundt i fred – skønt!Stranden og byen er børnevenlig, hvilket man dog ikke helt kan sige om ferieboligen i Konaki, hvor ro og renlighed prioriteres højest af værterne. Velegnet til folk der søger dette. Ea og Jens Raavig juli 2011
|
Hej Karen. Tak for et hyggeligt besøg på jeres dejlige landsted! Jeg lovede dig jo at jeg ville skrive lidt om mine oplevelser i Panormo, (ved jo ikke helt hvad du vil vide!) så her er lidt stof om nattelivet og restauranter, der er værd at besøge. For det første er Panormo en rigtig hyggelig lille by at være i. De lokale er utroligt imødekommende og venlige, selvfølgelig ikke mindst på restauranter og i butikker:), men jeg vælger nu at tro at deres venlighed rækker ud over forretning! Vi mærkede en rigtig god og original atmosfære specielt på én restaurant lige skråt overfor Captain's House, "Porto Paradiso", hvor vores vært viste sig fra en meget humoristisk, gavmild og festlig side. Han er ikke en af dem, der nærmest flår sine kunder ind, han gør det med humor og glimt i øjet! Han drak Raki med samtlige af sine gæster, havde kommentarer til det meste og spillede godt op til sine ansatte, der ligeledes skabte en god stemning. Der blev kastet en tom flaske Raki til en tjener, der greb den, tog en fyldt og sendte den retur gennem luften, hvor den blev grebet og serveret for os. Så hvis man er til en anderledes aften med højt humør, er stedet her et besøg værd. Ligeledes er baren i samme restaurant et fedt sted at være. De har åbent "så længe der er spændende gæster", som bartenderen så fint udtrykte det. Her traf vi flere lokale, der alle meget gerne ville snakke og have os til at synge med på alle deres græske sange, hvilket var meget underholdende! Når man først har truffet de lokale, har man gode venner så længe man er på ferie, det er i hvert fald min oplevelse. Når man møder dem på gaden er det med håndtryk og "tak for i går"! Der ligger naturligvis flere hyggelige restauranter lidt længere oppe i byen, hvor der også er god stemning. Vi blev flere steder hevet med ind i køkkenet; så kunne vi se de friske råvarer, hvilket jeg ser, som et signal om at man er stolt af sit køkken og bestemt ikke har noget at skjule. Det var ret morsomt at stå seks mand plus tjener og kok (som regel moderen til ejeren af restauranten) i et meget lille køkken, og få gennemgået menuen i et roligt tempo. Et sted havde de slet ikke menukort.Alt i alt mange positive oplevelser mht. restauranter og mennesker. Grækerne her, synes jeg, er enormt gode til at få en til at føle sig velkommen og ønsket, og ikke blot fordi de vil hive penge ud af os!! Flere steder oplevede vi en gavmildhed, man ikke ser i Danmark; vi fik lidt ekstra drikkelse eller dessert på husets regning, eller af andre, der fx sad i baren. Bartenderen kunne også sagtens se bort fra at der manglede et par euro, hvis det indebar at man skulle have kortet frem. Så et par nøgleord om mentaliteten ville være; fleksibilitet, gavmildhed, humor, gæstfrihed, og mange flere dejlige ord i den retning! Jeg håber ikke, det er sidste gang, jeg får lejlighed til at se Grækenland fra den side! En fantastisk ferie! Hils din søde mand - og de lidt for kvikke høner!!!Mange hilsner Christoffer Mørk Mydtskov
| |